MiniTon
Vi mødes om lørdagen fra 11 - 12 i Dronninglund, hal 2.
Kig forbi lørdag den 7. september 2024.
---
MiniTon er forældre/barn-badminton, og træningen er en kombination af lege, motoriske øvelser og spil med ketcher og fjerbold. MiniTon i Dronninglund er for børn i aldersgruppen 3-6 år og deres forældre, søskende er også velkomne.
I en normal badmintontræning er det en forudsætning, at man kan slå bolden frem og tilbage til hinanden over nettet for at kunne få en god træning. Sådan er det ikke til MiniTon. Forældrene er med på banen, og vi bruger for eksempel balloner, ærteposer og fluesmækkere for at gøre træningen sjov og udviklende.
Alle kan være med til MiniTon, og dit barn er sikret succesoplevelser samtidig med, at det udvikler sine motoriske evner.
Er du klar på at have kvalitetstid sammen med dit barn, få sved på panden og spille en masse badminton? Så kom til MiniTon hos os. Vi glæder os til at få dig og dit barn med på holdet!
|